2018 - 2019 01.08.2018  -  01.04.2019
Vejledning

FRIVILLIG (FRIVI)

VI SØGER FRIVILLIG HJÆLP!

Der er mange forskellige opgaver, som skal løses i løbet af sæsonen – og vi beder om din hjælp!

Det er ikke tidskrævende opgaver, men det er meget vigtige opgaver for gymnasterne. Derfor vil vi gerne have flere frivillige kræfter i vores forening. Når sæsonen er slut vil vi trække lod om gratis kontingent til en frivillige indsats.

Du tilmelder dig holdet, og så kontakter vi dig.

Har du spørgsmål så skriv eller ring til Joy Sørensen mail: joy@sorensen.dk eller tlf. 51974010

Disse opgaver mangler vi hjælp til :

  • Skaffe alle lotterigevinster til opvisningen, lave vinderlister m.m.
  • Sælge lotteri til opvisningen
  • Sidde ved indgangen og sælge billetter til opvisningen
  • Stå ved kaffeborde til opvisningen
  • Fremkalde billeder efter årets opvisning, samt lave billedrammer til omklædningsrummene
  • Ansøge diverse fonde om økonomiske midler
  • Booke lokaleleje hos kommunen
  • Opdatere anciennitet vedr. årstegn
  • Reparere vores redskaber af træ og metal
  • Reparere vores redskaber af skum og stof
  • Producere reklameskilte i PDF-format i juli
  • Uddele sæsonfoldere i postkasser i uge 32
  • Deltage i tøjudvalg vedr. T-shirts eller opvisningsdragter
  • Skrive artikler/live-stream/billeder til Facebook
  • Ophænge banner + plakater op i Holme-Olstrup og Toksværd (sætte op i uge 35, tage ned i uge 39)
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Motorik (MOTOR)
Motorikholdet er for børn som har motoriske udfordringer eller børn som har brug for at være på et stille hold. Holdet bliver med få deltagere og med tid til det enkelte barn. Vi bruger redskaberne til at lege/øve/træne de forskellige grundøvelser (krybe, kravle, hoppe, gynge, løbe osv.) Vi vil i løbet af sæsonen lave mange forskellige redskabsbaner. Hver time vil blive afsluttet med afslapning til stille og rolig musik.
 
Målgruppe: Børn
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Spring begynder (LBSPR)

Hvis du er til tempo og fart på en masse redskaber er holdet noget for dig. Vi opbygger en masse grundspring, så den enkelte gymnast udvikler sig til at blive bedre i det enkelte spring. Vi håber at du har lyst til at blive mere kropsbevidst og udvikle dig gennem sæsonen sammen med andre glade springere.

Målgruppe: 6-18 år 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Stjernemix (STJER)

Kan du godt lide at bevæge dig til glad og sjov musik, og vil du gerne udvikle dine gymnastiske færdigheder, så er Stjernemix lige noget for dig! På holdet skal vi lege forskellige former for motoriske lege. Vi skal hoppe, rulle, løbe stærkt og træne vores motoriske færdigheder. På holdet vil vi ofte benytte os af redskabsbaner, hvor vi blandet andet skal slå kolbøtter, stå på hovedet, træne balance og måske lære at slå vejrmøller og saltoer.

 
Målgruppe: 4-6 år 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen/barn 0-2 år (FOR-1)
Voksen/barn-holdet er et pusterum fra hverdagen, hvor børnene i samarbejde med deres forældre understøtter muligheden for at prøve grænser af og udvikle sig motorisk. Alle sanser skal stimuleres og det vil være centralt på holdet, at alle får rørt sig, både voksne som børn. Holdet byder både på motion, redskabsbane, sanglege og afslapning.
 
Målgruppe: Børn fra 0-2 år med en forælder/bedsteforælder
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen/barn 3-4 år (FOR-2)

Igennem leg med den voksne og de andre børn, udforskes kroppens muligheder. Sanserne og barnets motorik stimuleres på spændende redskabsopstillinger/baner. Undervisningen vil ud over leg på redskaber, også indeholde sanglege og god børnemusik der stimulerer og understøtter legen. Der vil blive arbejdet med balance, ruller(kolbøtter), trille, hop, nedspring (hoppe ned fra noget).

 
Målgruppe: Børn fra 3-4 år 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Familie yoga (FAYO)

Undervisningen har fokus på, at styrke bevidsthed om kroppen og åndedrættet.

Vi arbejder med en kombination af strækøvelser, dynamiske øvelser, vejrtrækningsteknikker, afspænding og meditation.

Familie hold.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

MGP-dans (MGPda)

Holdet er for børn fra 4 til 8 år, som elsker at danse og bevæge sig til musik. Vi vil i år lave en masse forskellige sekvenser, til kendt børnemusik f.eks. fra MGP eller Ramasjang. Træningen vil bestå af både leg og dans, så der er plads til at have det sjovt, samt at fyre den af.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Showdance Kombi (ShowD)
Holdet er for børn og unge fra 8 år, der har lyst til at danse! Holdet træner samtidig med spring øvede, og vil køre dele af træningen sammen med dem. Der vil være mulighed for at springe engang imellem, hvis man ønsker det, men dette hold er primært dans.
Holdet vil afprøve forskellige genre af dans, bl.a. Girly, jazz, contemporary og hiphop, samt basis dans.
Holdet vil være en del af spring øvedes opvisning, og vil både have serier sammen med dem, men også serier alene.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Spring øvede Kombi (SPOV)

Dette hold henvender sig til let øvede og øvede gymnaster, som selv ønsker at udvikle sine egne færdigheder i forskellige spring.

Vi vil i år have fokus på grundteknikker, således at der er mulighed for at blive dygtigere til de enkelte spring og det vil vi gøre ved at lave stationer for at tilgodese den enkelte gymnast færdigheder og dygtiggøre sig i springet, så der sker en udvikling.

Der vil igennem sæsonen blive lavet rytmeserier i forskellige sværhedsgrader indeholdende både balance og smidighed.

Smidighed, styrke og konditionstræning vil være en naturlig del af opvarmningen.

Det forventes at du som gymnast på holdet prioriterer at deltage i træninger, opvisninger, evt. ekstra træninger og evt. hjemmeøvelser. Vi har en forventning om, at du møder engageret op til træning.

For at kunne gå på holdet skal du være i gang med, eller kunne mindst 2 ud af 4 følgende ting:

  1. Forlænssalto i trampolin
  2. Overslag over plest/køleskab
  3. Kraftspring med let modtagning
  4. Araber-flik med let modtagning

Der er fortsat plads til ALLE uanset niveau i Lundebakke GF, dog fra den nye sæson blive de 2 springhold opdelt på en ny måde. Der vil være et begynder/let øvet hold og et øvet hold.

Ved at sammensætte gymnaster på samme niveau, kan vi effektivisere undervisningen og målrette springene. Vi mener, at vi tilgodeser den enkelte gymnast bedst muligt, ved at niveau-inddele og ved det sikrer vi den bedst mulige udvikling hos gymnasterne, uanset hvilket niveau de er på.

Instruktørerne vurderer kort efter sæsonstart placering af de enkelte gymnaster, og muligheden forelægger at nogle gymnaster flytter hold.

Vi glæder os til at se dig

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Q''erne (LBQ)

Er du pige/kvinde over 25 år, og er du til bevægelse, rytmisk gymnastik til forskelligt musik ?

Kan du lide følelsen af team ånd, af at vi trækker i samme retning, medens vi arbejder mod samme mål, sæsonens opvisninger ?

Er du indstillet på at have det sjovt, mens vi arbejder med de vigtigste elementer i gymnastikken Styrke/udholdenhed, kondition, smidighed, balance, koordination og hvor vi undervejs i det svedige arbejde får tryllet et alsidigt opvisningprogram frem. ?

HVIS JA til bare et enkelt spørgsmål, så er QERNE holdet for dig. Glæder mig til se dig på holdet.

 

Målgruppe: fra 25 år.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

SMART-træning (SMART)
SMART Training holder hjernen i topform.

Giv din hukommelse og din koncentrationsevne et boost med SMART Training. Det er træning for dig, der gerne vil styrke din hjernes ydeevne og kapacitet.

Ligesom musklerne bliver slappe, hvis du ikke bevæger dig regelmæssigt, så mister hjernen også langsomt sin styrke, hvis den ikke bliver stimuleret. For at holde hjernen i topform skal den løbende have nye udfordringer, der kræver koncentration og fokus.

Med SMART Training bliver din hjerne sat på prøve og bliver trænet op til at fungere hurtigere, mere effektivt og mere præcist.

Fitness for hjernen!
SMART Training er med andre ord fitness for hjernen. Træningen består af fysiske øvelser, aktiviteter og lege, der både udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og derfor kræver din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk krævende, og det er kun din hjerne, der kommer på hårdt arbejde.

SMART Training er for dig, der gerne vil holde hjernen skarp og udnytte dens potentiale. Alle kan have gavn af træningen – uanset alder – og alle kan være med. Træningen foregår på hold, hvor der er fokus på det sociale aspekt og på, at det skal være sjovt at træne sammen.

Vælg SMART Training fordi det:

•Forbedrer din koncentrationsevne
•Gør hjernen hurtigere og mere effektiv
•Forbedrer din hukommelse
•Styrker din balanceevne og koordination
•Gør dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver
•Styrker din indlæringsevne
•Gør dig bedre til at træffe beslutninger
•Forbedrer dit samsyn, så du bedre kan styre og time din bevægelser.

Kom og vær med :-)
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Styrkeholdet (styrk)

Styrkeholdet er for dig, der ønsker at blive udfordret, stærkere og mere udholdende.

Kom glad til en hyggelig træning.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Yoga (yoga)

Undervisningen har fokus på, at styrke bevidsthed om kroppen og åndedrættet.

Vi arbejder med en kombination af strækøvelser, dynamiske øvelser, vejrtrækningsteknikker, afspænding og meditation.


Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Vinter Løb (Vinlø)

Vinterløb er for dig der vil holde dit løb ved lige vintren over vi løber ca 5 km hver gang. Der løbes længere hvis vejret og ben er til det.Tempoet er forholdsvis roliggt da det kun gælder om at vi skal hygge os og holde gang i bennene. Der løbes hver fredag fra Holme-olstrup løbes primært på astfaldt og på stier der er oplyst af gadelamper.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Mave/balder/lår (MBL)

Dette er den sjove time, hvor vi har mest fokus på netop mave, balder og lår. Der vi blive vist øvelser for nybegynderen, mens de øvede vil blive udfordret en del mere. Der vil være kendte øvelser og mere svære. Der bruges desuden redskaber. Alle vil kunne deltage på dette hold.

 
Målgruppe: Voksne 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Motionsboksning (BOKS)
Motionsboksning er et hold for børn over 13 år, unge og voksne, øvede som uøvede. På holdet bliver der primært trænet konditions-, styrke- og boksetræning. Bemærk at vi ikke slår på hinanden. På holdet vægtes de sociale aspekter højt, så der opnås et godt miljø, hvor der selvfølgelig vil være plads til sjov, varieret og hård træning. Motionsboksning er et hold for dig, som vil have en effektiv og intens træning. Vi glæder os til en hård og sjov vintersæson.
 
Målgruppe: 13 år og opefter
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Bowls (BOWL)
Bowls er et spil, hvor man ruller skævt vægtede eller lidt asymmetriske kugler, kaldet Bowls, nærmest til en mindre kugle. Spillet foregår indendørs i hallen på filt-tæpper. Alle kan deltage i spillet uanset alder, der er ingen forudsætning for at kende spillet i forvejen. Hvis man har lyst, kan vi efterfølgende nyde medbragt kaffe i kantinen.
 
Målgruppe: Senior
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Ældremotion (ÆLD)

Ældremotion er en alsidig motion, hvor alle kan være med. Vi både styrker og bevægeliggøre musklerne/kroppen. Træningen udføres med redskaber, store som små, som bolde, stave, elastikker og øvelserne udføres i siddende, stående og liggende stilling. Det skal være sjovt at være med.

 
Målgruppe: Voksne 
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Den fleksible løsning (FLEX)

For at skabe så stor fleksibilitet som muligt for at kunne dyrke motion i vores lokalområdet, har vi valgt at lave en betalingsform, vi kalder "DEN FLEKSIBLE LØSNING". Hvis du ønsker at deltage på flere hold for voksne, kan du med økonomisk forhold tilmelde dig "Den fleksible løsning" i stedet for de enkelte hold: Det koster kun 900 kr. for en hel sæson at gå på alle disse hold pr. gymnast. Du skal ikke tilmelde dig det enkelte hold, men blot vælge "Den fleksible løsning".


Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)