Jumping Fitness - torsdag

Info
Jumping fitness er en sjov og anderledes træning som giver masser af sved på panden og smil på læben. Jumping fitness er en kombination af hurtige og langsomme hop, trin og sprint på trampolinen, som udføres til energisk musik.

Træningen udføres på specielt udviklede trampoliner med en blød affjedring som kan klare en vægt på op til 120 kg.
Jumping fitness er en skånsom træningsform for både knæ og ryg, samtidig med at det er en yderst effektiv og energisk træning hvor du får pulsen i vejret! Hvis du har nakke-, ryg-, hofte og knæproblemer anbefaler vi dig at prøve Jumping og selv opleve hvordan kroppen reagerer. Det er bestemt et forsøg værd og det kan være at du opdager en helt ny træningsform som du ikke kan være foruden. Hele kroppen bliver styrket og du får en fantastisk kardiotræning.

Lidt om mig:
Jeg er uddannet instruktør i Jumping fitness basic i august 2020. Jumping er en sjov og effektiv træningsform og jeg vil love dig at vi har en fest hver gang!

En træning starter med 10 opvarmning og dynamisk udtrækning, herefter hopper vi 35 min. inklusive indlagte pauser til forskellige energiske rytmer. Inden udstrækning kan der være plads til styrketræning med fokus på eks mave, balder/lår og arme.

På tirsdagsholdet vil der være indlagte drikkepauser mellem hver sang, hvor pulsen kan komme ned og væskebalancen kan plejes. På torsdagsholdet vil du opleve at man hopper til meget energisk musik og der vil være færre drikkepauser. På begge hold vil der være en rolig opstart og introduktion til de forskellige trin.
Uanset om du vælger at Jumpe på et eller flere hold, undgår du ikke at få sved på panden, så husk at medbringe håndklæde, vand og et par indendørssko.



Hvornår frarådes Jumping Fitness?
Er du gravid eller har du lige født, fraråder vi Jumping Fitness. Vi råder dit til at vente 4-6 måneder efter fødsel, herefter vil Jumping Fitness være en fantastisk bækkenbundstræning.
Jumping Fitness frarådes endvidere i forbindelse med hjertesygdom.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen