Beredskabsplan ved skader eller ulykke: 

- Du skal først tage stilling til; hvor alvorligt er det?

- Ved alle tilfælde er det vigtigt, at du taler med forældrene, enten med det samme eller efter endt gymnastiktime. Det er dig der giver forældrene (eller den voksne der henter gymnasten) besked om, hvad der er sket.

- Se i førstehjælpskassen om hjælp og vejledning til førstehjælp, til de tænkelige skader/uheld der ville kunne henne i en gymnastiktime.

- I det følgende deles ulykken op i 3 kategorier. Under hver kategori, vil du kunne hente hjælp, se hvem du skal ringe til, hvad du skal iværksætte osv. Hvis I er flere instruktører, så fortsætter en af de andre instruktører med gymnastikken (aktiviteter/leg).


Kategori 1:

Ring 112; ved alvorlige sygdomme, livstruende situationer og ulykker.

Medarbejderen på alarmcentralen vil som regel spørge dig om:

  • Hvad er der sket?
  • Hvor er det sket?
  • Hvornår er det sket?
  • Hvilket nummer ringer du fra?
  • Hvor mange er kommet til skade?

Hjælpen bliver sendt afsted, mens du taler med medarbejderen på 112-alarmcentralen eller vagtcentralen. Du "spilder" altså ikke tiden ved at svare på medarbejderens spørgsmål, og samtalen fortsætter så længe der er behov for det.

Den sundhedsfaglig medarbejder på regionens vagtcentral hjælper dig, indtil den professionelle hjælp/ambulancen er på skadestedet. Vedkommendes opgave er at:

  • vurdere situationen og hvilken hjælp der skal til
  • spørge ind til tilstanden hos den syge eller tilskadekomne
  • vejlede i førstehjælp via telefonen, indtil hjælpen er fremme.

Hjertestop - ingen vejrtrækning:

Der hænger hjertestarter ved indgangen til Toksværd hallen, samt ved Holme Olstrup Idrætsanlæg.

Forlad aldrig personen. Gå i gang med hertemassage (30 tryk på brystkassen, 100-120 tryk pr. minut) og 2 indblæsninger (husk at holde for næsen), så snart der er konstateret hjertestop. Få en anden til at hente hjertestarteren, mens du giver hjertemassage.

Bevidstløs:

Læg personen stabilt sideleje.

Fald på nakken:

Vurder alvorligheden og lad gymnasten ligge i ro. Kan gymnasten mærke sine arme og ben og forsigtigt bevæge dem? Eller kan gymnasten hverken mærke eller bevæge dem?

Støt hovedet med begge hænder på siden af gymnastens kinder/øre - du sidder bag personen, og kan støtte hovedet.

KIG I DEN LILLE FØRSTEHJÆLPSBOG I FØRSTEHJÆLPSKASSEN - DEN STÅR I LUNDEBAKKE SKABET.


Kategori 2:

Tag kontakt til forældre med det samme.

Slag mod hovedet:

Hjernerystelse? Kaster gymnasten op, er gymnasten konfus; kan ikke svare på helt simple spørgsmål (navn, fødselsdag, hvad hedder mor og far mm.) har gymnasten været kortvarigt bevidstløs, men er kommet til sig selv igen.

Forældrene kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen, om råd og vejledning efterfølgende.

Udslået tand:

Hvis det er en blivende tand, hvis muligt puttes tilbage i hullet med det samme, skylles under vand først. Hvis tanden ikke kan sættes tilbage opbevares den bedst i munden, men pas på ikke at den sluges. Vurder om gymnasten kan samarbejde om det. Tanden må ikke tørre ud (kan opbevares i mælk, vand eller bedst i NaCl (fysiologisk saltvand). Mælketænder sættes ofte ikke tilbage.

Forældre melder selv tandskade til deres forsikring. Forældre kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen for råd.

Brækket arm eller ben?:

Er der fejlstilling på arm eller ben, dvs. er knoglen blevet skæv, er der kommet en ”bule” på den og er der MANGE smerter ved mindste bevægelse. Børneknogler er meget ”bøjelige”, og kan give ”børnebrud”.

Støt og afhæv legemsdelen (evt. op på et skumredskab), læg ispose på (husk noget imellem ispose og huden, kunne være en strømpe eller bluse).

Forældrene kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen.


Kategori 3:

Du behandler, og informere forældrene eller den voksne der henter gymnasten, ved endt gymnastiktime.

Næseblod:

Få gymnasten til at pudse næsen. Sæt gymnasten på en stol (må ikke ligge). Gymnasten eller du holder/trykker på næsen, med to fingre på overgangen mellem brusk og knogle, ca. midt på næsen.

I Toksværd hallen fra start sæson 2020 vil der være adgang til fryseren i ”køkkenet” på 1. sal (åbnes med nøglen i Lundebakke gym.skab) hvor der ligger ”skub-op” is. Gymnasten sættes til at sutte på/spise isen - fortæl gymnasten at isen skal op i mod ganen. Ofte stopper blødningen efter et kort stykke tid.

Forældre kan evt. selv kontakte 1818 og vælg 2 - skadestuen, hvis blødning bliver ved.

Fremmedlegeme i øjet/ ridse på øjet:

Skyl med alm. vandhane vand. Der kan evt. løftes lidt ud i nedre og øvre øjenlåg.

Forældre kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen

Flænge/sår/hudafskrabning i huden:

Vask med alm. vandhane vand. Vurdere flænge eller sår, hvor stort, hvor langt, dybde. Sæt strips, plaster, evt. komprimerende (lidt strammende) forbinding på, afhængig af hvor flængen eller såret sidder. Hudafskrabning behøver ofte ikke plaster, men kan hjælpe mindre børn med at det ikke gør så ondt.

Hvis meget stort sår, med stor blødning, hvor evt. plaster, af hævning og kompression ikke hjælper, kontaktes forældre med det samme. Ellers kontakter forældrene selv 1818 og vælg 2 - skadestuen

Bidsår:

Vaskes i vand. Der sættes evt. plaster på.

Forældre kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen mhp. evt. antibiotika

Forstuvet håndled, albue, fodled, knæ mm.:

Læg gymnasten hvis det drejer sig om fodled eller knæ, så det kommer over hjertehøjde, brug evt. et skumredskab. Sæt gymnasten, hvis det drejer sig om hånd/arm, så armen/hånden/albuen hviler på noget.

Læg ispose på, husk noget imellem ispose og legemsdelen.

RICE:

R= Ro

I= Ispose

C: Compression

E: Elevation

Forældre kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen mhp. videre beh.

Splinter:

Fjern splinter, den vej den er kommet ind, brug evt. noget til at holde fast med.

Hvis det er en træsplint, må den ikke gøres våd, den bliver sværere at fjerne på skadestuen.

Forældre kontakter selv 1818 og vælg 2 - skadestuen mhp. videre behandling.


HUSK: Der står mobilnr. på bestyrelsesmedlemmerne i førstehjælpskassen, hvis du har brug for hjælp!


Til forældre:

OBS: Stivkrampevaccination; hvis gymnasten har fulgt det danske børnevaccinationsprogram, er gymnasten dækket til og med 15 år.