Jumping Fitness og Styrke
For dig som gerne vil kombinere Jumping Fitness med styrketræning.
Den første del af timen er bygget op lige som vi kender det fra Jumping Fitness. Dernæst skifter vi til styrke hvor vi målrettet træner forskellige muskelgrupper med tempo. Vi slutter timen af med Stomping hvor vi får pulsen helt op og til sidst en udstrækning.
General information om Jumping Fitness:
Jumping Fitness er en sjov og anderledes træning som giver masser af sved på panden og smil på læben. Jumping Fitness er en kombination af hurtige og langsomme hop, trin og sprint på trampolinen, som udføres til energisk musik.
Træningen udføres på specielt udviklede trampoliner med en blød affjedring som kan klare en vægt på op til 120 kg.
Jumping Fitness er en skånsom træningsform for både knæ og ryg, samtidig med at det er en yderst effektiv og energisk træning hvor du får pulsen i vejret! Hvis du har nakke-, ryg-, hofte og knæproblemer anbefaler vi dig at prøve Jumping og selv opleve hvordan kroppen reagerer. Det er bestemt et forsøg værd og det kan være, at du opdager en helt ny træningsform, som du ikke kan være foruden. Hele kroppen bliver styrket og du får en fantastisk kardiotræning.
Jumping Fitness kan dyrkes af alle, dog med få undtagelser:
Jumping Fitness frarådes hvis du er gravid eller lige har født. Vi råder dig til at vente 4-6 måneder efter fødsel, herefter vil Jumping Fitness være en god bækkenbundstræning. Jumping Fitness frarådes endvidere i forbindelse med hjertesygdom.