Lundebakke Gymnastikforening
2025 - 2026

Bowls (BOWLS)

Vi spiller bowls hver tirsdag i Toksværd hallen kl. 9.30 - 11.30. Alle er velkomne til en gratis prøvetime.

Bowls er et spil, hvor man ruller skævt vægtede eller lidt asymmetriske kugler, kaldet Bowls, nærmest til en mindre kugle.

Spillet foregår indendørs i hallen på filt-tæpper.

Alle kan deltage i spillet uanset alder, der er ingen forudsætning for at kende spillet i forvejen.

Hvis man har lyst, kan vi efterfølgende nyde medbragt kaffe i kantinen.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Bowls 2508
Tirsdag kl. 09:30 - 11:30 Toksværd Hallen, Hallen
Instruktør: Iver Christensen,
09.09.2025 24.03.2026 550 kr.
Børne Jumping (BØRJF)

Børnejumping er en fantastisk aktivitet, der kombinerer leg, musik og masser af sjov! Vi skal blandt andet lave lege som, kongens jumping efterfølger, jumping stopdans, stafetløb, sten-saks-papir og meget andet. 

Derudover vil vi lave små sekvenser til alle de populære børnesange og mgp musik, hvilket giver børnene mulighed for at udtrykke sig gennem bevægelse og danseglæde. 

En af fordelene ved børnejumping er, at det får børnene til at bevæge sig og få sved på panden, samtidig med at de har det sjovt. Det er en aktivitet, der fremmer deres motoriske færdigheder og stimulerer deres kreativitet. Alle aktiviter vil være tilpasset børnenes kroppe og børnene kommer ikke til at hoppe alle de vilde hop, som de voksne udfører. 

Børnejumping er en fantastisk måde for børn at udfolde sig på og skabe glade minder sammen.

Der er plads til børn i alle størrelser, vi hopper på voksen trampoliner.



OBS: Børnejumping er hver anden lørdag (ulige uger). Der er ikke træning i uge 51 og uge 7.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Børne Jumping fitness 2520
Lørdag kl. 09:30 - 10:30 Holmegaardskolen Toksværd Afdeling, Gymnastiksalen
Instruktør: Karen Raff, Sara Bonne Kordon,
30.08.2025 28.03.2026 325 kr.
Damer med smil (DAMS)

I Lundebakke gymnastikforening har vi savnet vores dame rytmehold. Derfor genopliver vi nu dette, på en lidt anden måde end tidligere. Vi er 3 instruktører, som sammen har udarbejdet programmet og står for at undervise i forskellige serier. Vi kan garantere for et godt smil, da vi kan afsløre at tennisbold og strømpe er noget af det, vi kommer til at udfordre jer med. Opvarmningsdelen kan også inkludere inputs fra gymnaster, hvis man har en god ide.

Vi øver rytmeserier med henblik på at være med til lokalopvisningen i marts. Niveauet er for alle, og vi forsøger at have et alternativ til de mest udfordrende øvelser. Du kan være med selvom du ikke har gymnastik-erfaring, men bare har lyst til at tælle takter, valse, og svinge med armene til glad musik. Holdet er også for dig som tidligere har dyrket rytme gymnastik men måske er lidt rusten, har holdt pause, eller har lyst at prøve noget nyt.

Du er altid velkommen til en prøvetime for at se det an.

Du skal forvente en merudgift til dragt.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Damer med smil 2522
Tirsdag kl. 17:45 - 18:45 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Formand: Joy Sørensen,
Instruktør: Joy Sørensen, Mette Nygaard Jensen, Sussi Lindén,
09.09.2025 24.03.2026 550 kr.
Den flexible løsning (FLEX)

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Den flexible løsning 2519
Mandag kl. 09:00 - 21:00 Skiftende lokation, Forskellige dage
Tirsdag kl. 09:00 - 21:00 Skiftende lokation, Forskellige dage
Onsdag kl. 09:00 - 21:00 Skiftende lokation, Forskellige dage
Torsdag kl. 09:00 - 21:00 Skiftende lokation, Forskellige dage
Fredag kl. 09:00 - 21:00 Skiftende lokation, Forskellige dage
Instruktør: Dorthe Payberg, Iver Christensen, Jette Søndergaard, Maria Strange, Mette Nygaard Jensen, Sussi Lindén,
25.08.2025 27.03.2026 1100 kr.
Formiddagsmotion for alle (MA) (FMMAN)

Glad motion, du kan vågne af. (m/k). 

Hvem har ikke lyst til at starte dagen på en sund og livsbekræftende måde, med god motion til glad musik. I løbet af timen vil vi få gang i hele kroppen (skuldre, nakke, arme, mave, ryg, hofter og ben), derudover vil vi træne balance og ved at sætte små lette øvelser sammen, vil vi også få trænet vores hjerner. Altså: god gammeldaws motion i nye klæ'r. 

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Formiddagsmotion for alle (Mandag) 2502
Mandag kl. 08:45 - 09:45 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Dorthe Payberg,
25.08.2025 23.03.2026 575 kr.
Formiddagsmotion for alle (ON) (FMONS)

Glad motion, du kan vågne af. (m/k). 

Hvem har ikke lyst til at starte dagen på en sund og livsbekræftende måde, med god motion til glad musik. I løbet af timen vil vi få gang i hele kroppen (skuldre, nakke, arme, mave, ryg, hofter og ben), derudover vil vi træne balance og ved at sætte små lette øvelser sammen, vil vi også få trænet vores hjerner. Altså: god gammeldaws motion i nye klæ'r. 

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Formiddagsmotion for alle (Onsdag) 2503
Onsdag kl. 08:45 - 09:45 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Dorthe Payberg,
27.08.2025 25.03.2026 575 kr.
Funky fødder og mini moves (FFMM)

Kan du heller ikke stå stille når du hører god musik? Vil dine fødder danse og din numse bare vrikke når du hører Tempo fra MGP synge "Lyst Til At Hop", og kan du selv lide at synge så kom og prøv dette hold. Vi skal danse og synge så vi bliver glade både i låget og i fødderne. Har du en yndlingssang, som du synes vi skal prøve at danse til, skal du bare sige til. Jeg glæder mig til at vi ses.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Funky Fødder og Mini Moves 2506
Lørdag kl. 09:30 - 10:30 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Dorthe Payberg,
30.08.2025 28.03.2026 575 kr.
Gulvfræserne m. sidevogn (0-2) (GULVF)

Har du og dit barn lyst til at bevæge sig og have det sjovt sammen med andre, vil denne type voksen-barn gymnastik helt sikkert være noget for jer. Du kan være forældre, bedsteforældre, nabo eller noget helt fjerde - bare du har lyst til at lege med. 

Vi skal udforske de mange sanser som udvikler sig eksplosivt i de første leveår. Gymnastiktimerne består af lege, sange og bevægelse der stimulerer sanserne, hvorigennem grundmotorikkens udvikling styrkes.

Alle er velkomne på holdet og med flere års erfaring som instruktør, giver Dennis god plads til lege på alle børnenes niveau - og måske også du kan få udfordret dig selv lidt undervejs

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Gulvfræserne m. sidevogn (0-2) 2504
Mandag kl. 16:15 - 17:15 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Dennis Meier Schmøde,
25.08.2025 23.03.2026 625 kr.
Jumping Fitness (Mandag) (JFMAN)

Er du klar på at have det sjovt, mens du dyrker motion? Så er det nu du skal melde dig til Jumping Fitness.

Vi starter stille ud hvor vi lærer trampolinen at kende, samt de mest basale trin. Vi bygger langsomt mere og mere på, når vi har det basale på plads. På tirsdagsholdet er der plads til glade motionister i alle former og størrelser. Vi gør plads til hinanden, og griner med hinanden og ikke ad hinanden - det med at koordinere arme og ben på samme tid kan til tider være sværere end man tror.

Vi starter hver træningen op med en kortere opvarmning og dynamisk udstrækning, herefter hopper vi ca. i 25 min, med indlagte pauser, så bruger vi ca.10 min. på styrketræning, hvorefter vi slutter af med udstrækning.


General information om Jumping Fitness:

Jumping Fitness er en sjov og anderledes træning som giver masser af sved på panden og smil på læben. Jumping Fitness er en kombination af hurtige og langsomme hop, trin og sprint på trampolinen, som udføres til energisk musik.

Træningen udføres på specielt udviklede trampoliner med en blød affjedring som kan klare en vægt på op til 120 kg.

Jumping Fitness er en skånsom træningsform for både knæ og ryg, samtidig med at det er en yderst effektiv og energisk træning hvor du får pulsen i vejret! Hvis du har nakke-, ryg-, hofte og knæproblemer anbefaler vi dig at prøve Jumping og selv opleve hvordan kroppen reagerer. Det er bestemt et forsøg værd og det kan være, at du opdager en helt ny træningsform, som du ikke kan være foruden. Hele kroppen bliver styrket og du får en fantastisk kardiotræning.


Jumping Fitness kan dyrkes af alle, dog med få undtagelser:

Jumping Fitness frarådes hvis du er gravid eller lige har født. Vi råder dig til at vente 4-6 måneder efter fødsel, herefter vil Jumping Fitness være en god bækkenbundstræning. Jumping Fitness frarådes endvidere i forbindelse med hjertesygdom.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Jumping Fitness (Mandag) 2509
Mandag kl. 17:30 - 18:30 Holmegaardskolen Toksværd Afdeling, Gymnastiksalen
Instruktør: Sara Bonne Kordon,
25.08.2025 23.03.2026 675 kr.
Jumping Fitness (Onsdag) (JFONS)

Smil, sved og styrke på trampolin! Jumping Fitness består af et mix af 15 basis trin som bruges i forskellige serier på trampolinen til et hav af god musik. Alle kan være med på Jumping Fitness og du er garanteret sved på panden til god musik. Jumping fitness er en god interval træning som giver dig både styrke og god kondition. Jumping Fitness er for de fleste og en skånsom træningsform for kroppen pga. den affjedring som trampolinen giver. Selv er jeg opereret i knæet flere gange men denne form for træning fungerer for mig- er du i tvivl så kom og prøv!

Onsdagsholdet er både for begyndere og øvede som gerne vil forbrænde en masse kalorier hvor vi har det sjovt samtidig. Hver serie er af en 2-4 minutters varighed, hvorefter der er indlagt en kort vandpause inden næste serie. En typisk Jumping time er bygget op hvor vi starter stille og roligt med opvarmning og næst bygger mere tempo og power på og til sidst slutter af med massere af power. Inden vi slutter af vil der være fokus på at styrke et muskelområde i form af funktionel træning. Det vigtigste for mig er at træningen er effektiv og at vi har det sjovt samtidig! Jeg glæder mig til at se dig til Jumping Fitness! Medbring med fordel indendørssko, drikkedunk og et håndklæde.

Hvornår frarådes Jumping Fitness?

Lider du af hjerteproblemer frarådes Jumping Fitness pga. den høje intensitet. Er du gravid eller har du lige født frarådes Jumping Fitness. 4-6 måneder efter du har født kan du genoptage/begynde Jumping Fitness men er du i tvivl bør du rådføre dig med din læge. Jumping Fitness kræver en masse core styrke og vil derfor også være en fantastisk træning for dig som trænger til træning eller genoptræning af bækkenbunden.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Jumping Fitness (Onsdag) 2510
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 Holmegaardskolen Toksværd Afdeling, Gymnastiksalen
Instruktør: Carina Bundgaard Olsen,
27.08.2025 25.03.2026 675 kr.
Jumping Fitness (Tirsdag) (JFTIR)

Ønsker du god energi, smil på læben og træning på samme tid, så er det Jumping Fitness, du skal prøve.

Alle kan være med, uanset om du er nybegynder eller har jumpet før, samt om du træner til dagligt eller ønsker at komme igang med træningen.

Vi skal arbejde med de 15 basistrin til god musik.

Vi skal have sved på panden og pulsen op! Vi starter træningen stille og roligt ud, så vi kan blive varme og få gang i kroppen. Herefter bygger vi mere intensitet på. Slutteligt vil vi lave lidt styrketræning som kan tilpasse evt. udfordringer for den enkelte.

 

Medbring indendørssko, drikkedunk og evt. et lille håndklæde.

 

Lidt om Jumping Fitness

Jumping Fitness er en intensiv træningsform, men samtidig også skånsom for din krop. Du arbejder med din kondition og mange muskelgrupper, både store og små.

Derudover vil du også skulle bruge hovedet til at koordinere nogle trin med, samt vi vil træne balancen.

 

Jumping Fitness frarådes hvis du er gravid samt 6 måneder efter fødslen eller hvis du er hjertepatient. Er du i tvivl om du må lave Jumping Fitness bør du rådføre dig med egen læge.


Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Jumping Fitness (Tirsdag) 2511
Tirsdag kl. 17:00 - 18:00 Holmegaardskolen Toksværd Afdeling, Gymnastiksalen
Instruktør: Fie Køtter,
26.08.2025 24.03.2026 675 kr.
Just Gym Dance (JGD)

Just Gym Dance er danse fitness, som udføres i et tempo og med øvelser, hvor alle kan være med.

Hvis du er glad for at bevæge dig til musik er holdet helt sikkert noget for dig.

Hver time starter vi med en blid opvarmning, hvorefter vi fortsætter med at danse i små intervaller.

Timen afsluttes med en kort men tiltrængt udstrækning.

Hver gang gør vi brug af håndvægte (egne må gerne medbringes) og hjemmestrikkede gulvklude, hvor vi sætter fokus på øvelser for hhv. skulderpartiet og balder og lår.

Så er du interesseret i en anderledes, men sjov og udfordrende træningsform, skal du være hjertelig velkommen på Just Gym Dance.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Just Gym Dance 2515
Onsdag kl. 18:30 - 19:30 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Sussi Lindén,
10.09.2025 25.03.2026 550 kr.
Krudtugler m. vedhæng (3-5) (KRUDT)

Har du og dit barn lyst til at bevæge sig og have det sjovt sammen med andre? Har I lyst til aktiv leg og sjov, som udvikler jeres fællesskab og inspirerer? Så er Krudtuglerne lige noget for jer. 

På holdet nyder vi godt af en kæmpe gymnastiksal, utallige redskaber og plads til fri fantasi. Gymnastik skal være sjovt, tilpas udfordrende og vigtigst af alt legende for både de vilde og de stille. Det skal være spændende at bevæge kroppen og lege med hinanden. Derfor er alle lege og øvelser på holdet udarbejdet med tanke på basis færdigheder, hvorpå vi leger gymnastikken ind. 

Når børn og voksne knokler med sjove legeaktiviteter, stimuleres både kroppen og den del af nervesystemet, som får børn til at føle glæde, velvære og tilfredshed. Vi slutter timen af med at udforske forskellige lege, ase-mase-legeaktiviteter og udspænding, der gavner både børnenes kropslige udvikling og skaber forbindelse mellem de deltagende børn og voksne. 

Alle er velkomne på holdet og med flere års erfaring som instruktør, giver Dennis god plads til at lege på alle børnenes niveauer og måske du selv bliver udfordret lidt også undervejs. 


Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Krudtugler m. vedhæng (3-5) 2505
Mandag kl. 17:15 - 18:15 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Dennis Meier Schmøde,
25.08.2025 23.03.2026 575 kr.
LB Juniormix (LBJM)

LB Juniormix

Er et hold der kombinerer spring, rytmisk gymnastik og dans. Holdet er for let-øvede gymnaster. 

Det indebærer at vi forventer man har styr på de basale springelementer, herunder vejrmølle, araber,  kolbøtte og afsæt i trampolin samt ophop. Endvidere er det et krav at gymnasten kan koncentrere sig i træningen, forstå en besked og møder med en positiv indstilling. Vi vil derfor forbeholde os retten til at flytte på den enkelte gymnast, hvis vi vurderer at gymnasten vil få større udbytte af at gå på springspirerne, som er vores andet springhold. Det er i høj grad for gymnastens skyld så det bliver en sjov og lærerig sæson. 

På holdet vægter vi det sociale meget højt. Jo bedre gymnasterne på holdet har det med hinanden, desto bedre bliver miljøet for at udvikle sig. Derfor vil vi i løbet af træningerne arbejde meget med samarbejde og fællesskab, særligt på tværs af aldersgrupperne.

Vi arbejder med styrke og kondition. Det er vigtigt at gymnasterne får styrket deres krop og muskler, så de har en god føling med hvor kroppen skal spændes.

I løbet af sæsonen har vi planer om ekstratræninger, både i springcenter men også i vores egen hal, hvor vi i den grad har fokus på sammenholdet. 

Vi er klar med et nyt og spændende tema og håber at se både nye og kendte ansigter.

Tag endelig kontakt til en af instruktørerne hvis du er i tvivl om hvor dit barn skal gå.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
LB Juniormix 2514
Onsdag kl. 17:20 - 19:10 Toksværd Hallen, Hallen
Instruktør: Hannah Nielsen, Helle Johansen, Lea Kamper Jensen,
27.08.2025 25.03.2026 975 kr.
Lørdags Jumping (JFLØR)

Ønsker du god energi, smil på læben og træning på samme tid, så er det Jumping Fitness, du skal prøve.

Alle kan være med, uanset om du er nybegynder eller har jumpet før, samt om du træner til dagligt eller ønsker at komme igang med træningen.

Vi skal arbejde med de 15 basistrin til god musik.

Vi skal have sved på panden og pulsen op! Vi starter træningen stille og roligt ud, så vi kan blive varme og få gang i kroppen. Herefter bygger vi mere intensitet på. Slutteligt vil vi lave lidt styrketræning som kan tilpasse evt. udfordringer for den enkelte.

 

Da dette Jumping Fitness hold kun træner hveranden lørdag og holder lang juleferie, kan du med fordel også være tilmeldt et ugentlig Jumping Fitness hold for at opnå endnu mere effekt af træningen.

 

Medbring indendørssko, drikkedunk og evt. et lille håndklæde.

 

Lidt om Jumping Fitness

Jumping Fitness er en intensiv træningsform, men samtidig også skånsom for din krop. Du arbejder med din kondition og mange muskelgrupper, både store og små.

Derudover vil du også skulle bruge hovedet til at koordinere nogle trin med, samt vi vil træne balancen.

 

Jumping Fitness frarådes hvis du er gravid samt 6 måneder efter fødslen eller hvis du er hjertepatient. Er du i tvivl om du må lave Jumping Fitness bør du rådføre dig med egen læge.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Jumping Fitness (Lørdag) 2516
Lørdag kl. 08:20 - 09:20 Holmegaardskolen Toksværd Afdeling, Gymnastiksalen
Instruktør: Fie Køtter,
30.08.2025 28.03.2026 325 kr.
Motion og styrke for voksne (MOTI)

Motion og styrke er for dig, der godt kan lide at få sved på panden og samtidig have det sjovt.

Vi kombinerer styrke- og konditionstræning og elementer fra boksetræning. Der er ikke særlige forudsætninger for at deltage, andet end at du kan lide at give den fuld gas i 75 minutter hver torsdag.

Vi sørger for at få alle med og hjælper dig med at tilpasse træningen, hvis du f.eks. har skader el. lignende. Til gengæld garanterer jeg dig, at du kommer i god form og får fat i alle muskelgrupper, samt sover godt om natten.

Kom endelig forbi til en prøvetime, så kan du se, om det er noget for dig.

Jeg glæder mig til at se dig til sjov og hård træning.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Motion og styrke for voksne 2518
Torsdag kl. 19:30 - 20:45 Toksværd Hallen, Hallen
Instruktør: Maria Strange,
11.09.2025 26.03.2026 775 kr.
SMART - Hold hjernen frisk (HHF)

Træning for dig der vil holde hjernen skarp, uanset alder.

Alle har glæde af træningen, der består af fysiske aktiviteter og lege som kræver fuld koncentration da logik, motorik og sanser udfordres på samme tid.

I træningen styrker du balance og koordination og udfordrer hukommelsen.

Med andre ord er det fitness for hjernen. SMART træning er med til at forbedre koncentration, hukommelse og opmærksomhed. Samsyn og styring af bevægelser styrkes, ligesom evnen til at skabe overblik og træffe beslutninger.

Øvelserne tilpasses gradvis, og vi udfordrer hjernen, så vi bliver bedre til at udføre kendte opgaver og samtidig mere parat til nye.

Træningen er ikke fysisk krævende, men hjernen kommer på arbejde, samtidig med vi har det sjovt med at træne sammen.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
SMART - Hold hjernen frisk formiddag 2521
Mandag kl. 10:00 - 11:00 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Mette Nygaard Jensen,
25.08.2025 23.03.2026 550 kr.
Springspirer (SPRSP)

Er et hold hvor gymnasterne lærer de elementære grundprincipper i gymnastikken. Vi kombinerer spring med rytmisk gymnastik og skal lære mindre serier.

For at lære det basale, er det vigtigt med mange gentagelser. Vi øver del-elementer med for-øvelser til basale spring for at kunne rykke videre op på LB juniormix, vores springhold for mere øvede gymnaster. Vi arbejder med styrke og kondition. Det er vigtigt at gymnasten får styrket deres krop og muskler, så de har en god føling med hvor kroppen skal spændes.

I løbet af sæsonen har vi planer om ekstratræninger, både i springcenter men også i vores egen hal, hvor vi i den grad har fokus på sammenholdet. Vi har planer om at deltage i en DGI forårsopvisning samt vores lokalopvisining i marts. Der må påregnes en udgift på opvisningstøj på omkring 100 kr.

Vi vægter det sociale højt, og det skal være sjovt at gå til gymnastik, og vi arbejder meget med sammenholdet så alle er trygge ved at være til gymnastik. Vi øver at stå i kø, og at forstå beskeder.

Vi forventer at gymnasten kan være i hallen uden en forælder. 

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Springspirer (6-12) 2513
Onsdag kl. 16:15 - 17:30 Toksværd Hallen, Hallen
Instruktør: Jesper Thorvøe Andersen, Lea Kamper Jensen, Stine Jensen,
27.08.2025 25.03.2026 730 kr.
Stjernemix (STJMI)

Vi skal have det sjovt med lege, sanglege, rim og remser, redskaber, musik og rytmer.

Vi skal lave "farlige" redskabsbaner hvor vi udfordrer motorikken og balancen, så vi får rørt os og får sved på panden. 

Vi vil i løbet af sæsonen invitere til søskende-, forældre- og bedsteforældredage, hvor der er mulighed for se, hvad vi øver os på.

Yderligere information bliver givet i holdets velkomstbrev.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Stjernemix (4-7) 2517
Torsdag kl. 16:30 - 17:30 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Anne Mosvang,
04.09.2025 26.03.2026 575 kr.
Styrk dig fit (STYRK)

Trænger din krop også til at blive styrket lidt og har du svært ved at få gjort noget ved det derhjemme, så er Styrk dig fit lige noget for dig.

Instruktøren fortæller dig, hvad du skal gøre og du gør det, fordi det gør alle de andre på holdet.

I løbet af sæsonen gør vi brug af forskelligt træningsudstyr, så som træningsmåtte, bodybar, stepbænk og elastikker.

Det bestræbes at komme hele kroppen rundt, så vi får strammet op, hvor det er nødvendigt og styrket de svage muskelgrupper som for eksempel rygmusklerne.

Om du får sved på panden og har ømme muskler dagen efter, er helt op til dig selv. Men jeg lover at give dig muligheden for det.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Styrk dig fit 2507
Mandag kl. 18:30 - 19:30 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Sussi Lindén,
08.09.2025 23.03.2026 550 kr.
Yoga for øvede (YOGA)

Vi går langsomt frem, fordi det tager tid at integrere øvelser, dyb vejrtrækning og kropssansning.

Vi arbejder både med øvelser, der vitaliserer og forbereder dagens aktiviteter og øvelser, der afspænder, gir ro og fordybelse.

Alle kan være med også selvom yogaøvelserne kan udfordre og kræve styrke og smidighed - men øvelserne gøres med respekt for elevernes begrænsninger.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Yoga for øvede 2512
Onsdag kl. 10:00 - 11:15 Holme-Olstrup Idrætsanlæg (indkørsel fra Loddervej), Gymnastiksalen
Instruktør: Sanne Grunnet,
27.08.2025 08.04.2026 600 kr.
Ældremotion (ÆLD)

Ældremotion er et hold for både mænd og kvinder i en moden alder.

Vi styrker musklerne, holder kroppen vedlige og bevægelig med siddende, stående og liggende øvelser.

Vi træner med og uden redskaber, som gør det sjovt at være med i et hyggeligt fællesskab.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Ældremotion 2501
Mandag kl. 10:30 - 11:30 Toksværd Klubhus, Toksværd Klubhus
Instruktør: Jette Søndergaard,
08.09.2025 23.03.2026 500 kr.